MINE BEHANDLINGER

BIODYNAMISK KRANIO SAKRAL TERAPI

Jeg arbejder med Biodynamisk Kranio Sakral Terapi (BKST) Jeg tilbyder en blid og dybtgående behandling, hvor dit nervesystem afbalanceres. Du kommer i kontakt med dine egne ressourcer og derfra kan din krop igen finde sin balance. Jeg arbejder med din sundhed frem for din sygdom.  


BKST forløser spændinger, smerter, traumer og genskaber balance fysisk, psykisk og spirituelt.  


BKST kan blandt andet hjælpe med: Svimmelhed – piskesmæld og hjernerystelse – hovedpine og migræne – angst – depression – stress – tinnitus – spændinger i kæbe, nakke, lænd – rygsmerter – synkebesvær og refluks – chok og traumer – nervøsitet og uro – vejrtrækningsproblemer osv.  


Mange med svære/kroniske diagnoser oplever en lettelse af disse og i nogle tilfælde mulighed for at reducere i medicinen. Er du I tvivl om jeg kan hjælpe dig, så ring endelig og lad os snakke om det. En behandling tager ca. 1 time og foregår fuldt påklædt på briks. 

DYNAMISK ANSIGTSMASSAGE

En behandling med dynamisk ansigtsmassage foregår fuldt påklædt på briks, sørg dog gerne for ikke at have for meget tøj/krave omkring halsen, da fokus under behandlingen vil være ansigt, nakke og hals.

Fra ansigtet kan der arbejdes med problematikker i hele kroppen, på samme måde som man kender det fra zoneterapi. Jeg arbejder med ansigtszonerne, musklerne og bindevævet, meridianbanerne, ansigtets nerver og lymfedrænage af hovedet. Naturligvis trækker jeg ligeledes på min viden omkring hjernen og kraniet, som jeg har fra kranio-sakral terapien.

Nogen kalder dynamisk ansigtsmassage for en naturlig ansigtsløftning, men det er meget mere. Vores ansigt er enormt vigtigt i vores sociale interaktion, og i forhold til vores eget selvværd. 

Nogle af de problematikker jeg benytter ansigtsmassagen til er fx:

  • Bihuleproblemer

  • Ansigtslammelser

  • Nerveforstyrrelser

  • Smerter og spændinger i ansigt, nakke, hals og skuldre

  • Motoriske taleproblemer

  • Tand og kæbeproblematikker

  • Slappe ansigtsmuskler

  • Stammen

  • Rynker og furer

  • Arvæv

 

Efter en behandling bliver huden typisk mere elastisk, levende og fugtig at se på. Den genetablerer sin struktur og fremstår derved mere afslappet, symmetrisk og levende.

Jeg bruger 60 minutter til hver behandling.